Et landskab af kogekunst, smagfulde opskrifter og godt grej

Pekingsuppe

Pekingsuppe efter original opskrift
Ægte kinesisk pekingsuppe pinit

En opskrift, der har taget mig flere år

Skulle jeg have en signaturret vil det utivlsomt være pekingsuppe. Herhjemme kan vi knap have gæster uden at der bliver spurgt til natmaden – som ofte er pekingsuppe.

Som mange andre har mit første bekendtskab med pekingsuppe været på en kinesisk restaurant, og første gang jeg smagte den var jeg helt betaget af den fantastiske smag suppen havde.

Jeg søgte med lys og lygte efter opskrifter på peking suppe, men blev desværre slemt skuffet. Det var kort sagt de forkerte ingredienser… Øv!

Efter flere besøg på landets kinesiske buffeter begyndte jeg at “dekonstruere” suppen og prøvede mig frem med nye teknikker og ingredienser hver gang. Og jeg nåede langt om længe til et punkt hvor det smagte præcist som på restauranterne – måske endda bedre.

Men efter flere års optimering og justering havde jeg styr på opskriften, som jeg indtil i dag har holdt ganske hemmelig – så værs’ go’ min hemmelige pekingsuppe opskrift får her!

Pekingsuppe er en unik suppe, da den buldrer af umami, syre, sødme og styrke. Det er en smag der er svær at glemme og som de fleste mennesker kan lide. Suppen egner sig godt som både forret, hovedret og natmad. Derudover er den en kæmpe hjælp hvis man har en snue.

Pekingsuppe

5 baseret på 4 stemmer

Pekingsuppe, også kendt som sur/stærk suppe har en perfekt smag der balancerer i mellem syre og varme fra chillien. Suppen er god hele året rundt og er meget nem at lave. Man kan med fordel forberede grøntsagerne i god tid inden, da denne del tager længst tid.

Forberedelsestid 30 mins Tilberedningstid 30 mins Tid i alt 1 time Sværhedsgrad: Øvet Portioner: 4 Bedste sæson: Velegnet hele året

Det skal du bruge

Sådan gør du

Forberedelse

  1. Start med at putte dine Shiitake svampe i en skål og dæk dem med kogende vand

    Vandet må ikke hældes fra

  2. Skær dit kød (svinemørbraden) i små fine stykker

    Dit kød skal nærmest hakkes til fars på skærebrættet

  3. Snit nu dine Shiitake Svampe, forårsløg, hvidløg og ingefær fint

    Svampene skulle gerne være helt bløde, hvis ikke lad så lad dem ligge lidt længere. Svampene skal skæres meget små - gerne maks 2x2 mm tykke

  4. Steg nu kødet i olie i en stor gryde på fuld styrke med lidt salt og peber

    Det er vigtigt at kødet virkelig får lov at brune af, gerne hvor det bliver sprødt og karamelliserer. Sidder det for meget fast i bunden eller brænder lidt på, så hæld lidt vand i - hvis du ikke steget det ordentligt vil din suppe få en tam farve.

  5. Når kødet er godt karamelliseret tilsættes Shiitake svampe, løg, ingefær og hvidløg
  6. Skru lidt ned for varmen og lad de sauterer i 2-3 minutter
  7. Hæld nu kogende vand over dine woodearsvampe
  8. Snit herefter dine bambusskud i små tynde tern (hæld væsken i samme skål som svampene)

    Jeg har prøvet mange teknikker, den bedste er gå amok med kniven på skærebrættet 😉

  9. Tilsæt nu væsken fra svampene samt andefond og bambusskud til gryden og lad det simre i 10 minutter.
  10. Tilsæt nu soja, risvineddikke, MSG (Tredje Krydderi) og sambal oelek
  11. Pisk dit æg med lidt salt og hæld det langsomt i suppen, mens den er småsimrende

    Er suppen for koldt vil ægget samle sig til en masse og ødelægge konsistensen

  12. Rør herefter majsstivelsen ud i et glas med lidt vand og tilsæt i suppen

    Dette vil tykne suppen en smule - tilsæt evt. mere efter smag og behag

  13. Smag til med soja, risvineddikke og chili

    Suppen skal gerne give et lille kick. 

  14. Hak dine judassvampe fint og tilsæt dem til suppen

    Vandet herfra må ikke hældes i suppen

  15. Servér med fintsnittede toppe af forårsløg

Bemærkning

En snak om kødet

Denne opskrift på pekingsuppe er lavet på svinemørbrad. Hvilket er lidt atypisk ift. de andre opskrifter man ellers kan finde, der benytter kylling. Jeg har af erfaring fundet ud af at svinekød giver den mest autentiske smag, samt karamelliserer bedst. Du kan erstatte dette med kylling og oksekød.

Det vigtigste er dog at du tager dig tiden til at brune kødet ordentligt. 

Søgeord: Suppe, Kinesisk

Ofte stillede spørgsmål

Expand All:
Kan suppen fryses

Ja suppen kan sagtens fryses, dog anbefaler jeg at du har den i fryseren maks 3 månedern

Kan Shiitake Svampe erstattes med champignoner?

Det kan du i princippet godt, men smagen vil du virkelig gå glip af...

Hvorfor er der ikke and i suppen?

Ja hvad har det lige med peking at gøre? Suppen har oprindelse fra distriktet Peking i Kina og har ikke noget med anden at gøre - dog har jeg faktisk prøvet at lave suppen med anderester fra juleaften og det blev slet ikke tosset.

Hvad gør jeg hvis pekingsuppen ikke har en mørk nok farve?

Farven er vigtig for pekingsuppe - her kan du heldigvis snyde med madkulør ;)

Gem i

Jesper Andersen

6 Comments

  1. Susanne says:

    Fin opskrift, men der er flere ting, der normalt ikke er i en pekingsuppe. Der er nok også lige så mange opskrifter som der er familier i Kina og kinesiske restauranter i DK.
    Det er ikke chili, der giver styrken i en pekingsuppe men hvid peber. Og ingen løg!






  2. Sindssyg god opskrift, lige som på kineseren. Har ledt så længe efter en der var rigtig.

    Tak😊






    1. Selv tak Rune! Glad for at det smagte som det skulle 😊

  3. Daniel says:

    Herligt og tusind tak for at dele, vi har lige talt om der mon fandtes en opskrift, den skal prøves i morgen, glæder os meget, tak !






    1. Tak Daniel, rigtig god fornøjelse! Fortæl gerne om resultatet 😊

  4. Laura says:

    Jeg prøvede denne opskrift på Pekingsuppe, og hold nu op, hvor blev det godt! Den har lige den rette balance mellem syrligt, umami og en smule chili, så den smager som noget, man får på en god kinesisk restaurant. Jeg er ikke den store kok, men opskriften var heldigvis supernem at følge, og det hele lykkedes faktisk perfekt. Hvis du elsker en suppe med masser af smag og lidt kant, så skal du virkelig prøve den her – jeg ved, at jeg kommer til at lave den mange gange fremover!






Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *