Hjemmelavede pommes frites i friture er go-to hvis man skal lave et lækkert måltid, der også gerne må være lidt let.
Jeg har lavet denne opskrift for at dele min egen udviklede teknik der giver sprøde pommes frites hver eneste gang!
Husk at du med fordel kan forberede pommes frites flere dage før, så du blot kan hive dem op af fryseren og fritere dem – som var det dem fra supermarkedet, bare meget meget bedre!
Jeg har set mange opskrifter hvor de tilberedes i en ovn eller airfryer – og det har jeg aldrig haft held med. Jeg har heller aldrig smagt det hos andre der har haft held med det. Så derfor holder vi os i denne opskrift til frituren, så vi ikke ender med at lave en blød, bagt rodfrugt.
Sprøde Hjemmelavede Pommes Frites i friture
Jeg har set mange opskrifter på pommes frites, og forsøgt mange gange at lave pommes frites. Dog kan det hurtigt være forgæves hvis man ikke laver sine forberedelser. Med denne opskrift får du garanti-sprøde pommes frites, der imponerer hele selskabet. Eller giver dig lyst til at aflyse middagen for at spise dem selv.

Ingredienser
Sådan gør du
Skyl og skræl dine bagekartofler
Ønsker du et rustikt udseende kan du beholde skræld på
Skær bagekartoflerne i 1 cm. tykke skiver, og skær herefter i 1 cm tykke stave.
Trim eventuelt enderne hvis du vil have helt fine pommes frites
Put dine pommes frites i en stor gryder og fyld den med vand til dine kartofler er dækket
Tilsæt nu sukker, eddike og rigeligt salt i dit vand, tilsæt salt til det smager af havvand.
Det er vigtigt at du ikke er nærig med salten... Trust me. Dette trin er vigtigt da det giver dine pommes frites smag og trækker stivelse ud af kartoflerne.
Kog i 4-5 minutter og læg herefter kartoflerne ud på et viskestykke for at køle af til stuetemperatur
Varm din fritureolie op til 130-140 grader og fritér kartoflerne i 8-10 minutter.
Det er ikke meningen at de skal blive gyldne, vi skal blot have kogt stivelse ud og tilberedt kartoflerne.
Dryp dem godt af for olie og put dem herefter i fryseren.
Lad dem køle i mindst 1 time. Du kan også lade dem ligge indtil du ønsker at bruge dem, hvilket gør at du kan forberede pommes frites lang tid før.
Varm din olie op til 180-190 grader og friter til det er gyldne og sprøde
Ryst olien godt af pommes frites, og giv dem en god mængde salt eller andet krydderi.