Østers er en helt fantastisk spise – og hvad mange ikke ved så bugner danske fjorde og lavtvandsområder med østers. Mange områder er nemlig plaget af den invasive art stillehavsøsters, der formerer sig som en steppebrand.
Denne opskrift er fra en sheltertur i det tidlige forår nær limfjorden på en dejlig mild dag med lavvande.
Sådan fanger du dine egne østers
Tag ud til et område med lavt vand, eks. limfjorden eller vadehavet, og gør det på en dag med stille vejr og gerne lavvande.
Den bedste tid på året at fange friske østers er alle måneder der slutter på “r”. Dog kan du også godt finde gode østers i det tidlige forår. Grunden til at østers er bedst i de koldere måneder, er fordi at østers bl.a. lever af alger – og nogle algevækster om sommeren kan man blive syg af, så det er bedst i kolde måneder.
Du kan se hvornår der er tidevand hos dig på DMI’s tidevandstabeller:
Hav styr på friskheden
Det er vigtigt at de østers du fanger og spiser er levende – en levende østers vil altid være lukket når du fanger den. Når østersen tilberder vil skallen åbne sig, og østersen skal have en god duft og ikke lugte af gammel fisk.
Gratinér med hvad hjertet begærer!
Østers er en fantastisk spise, da det kan indgå i en sart ret, men også en potent ret med masser af smag! Du kan eks. også prøve at lave en stærk chilismør, eller den klassiske kombination af persille og hvidløg.
Vælger du at fange dine østers selv, er der også godter at finde i naturen. I nærheden af strandkanten kan du eks. finde dansk kokleare, strandurt og andre lækrer urter.
Eks. fandt jeg selv Dansk Kokleare på turen, der gav en fantisk sennepssmag til østersne.
På vildmad.dk kan du se hvilke friske natururter der er i sæson lige nu.
Østers – grillet over bål
Østers er en helt fantastisk spise! Og selvom mange foretrækker dem friske, skal du ikke snyde dig selv for at prøve at grille en østers.
I denne opskrift smider jeg dem direkte ind i et bål, men det kan ligesåvel være en meget varm ovn, eller kul på din grill.
Retten er utrolig nem, men garanterer med garanti dine gæster!
Det skal du bruge
Ramsløgsgratin
Grillet peberfrugt gratin
Sådan gør du
Østers
Læg dine østers direkte på bålet, grillen, ovnen, eller noget helt tredje
Dine østers vil sige "pop" så snart de er færdige, og skallen vil have åbnet sig
Lav de to nedenstående gratinader mens østersne tilbereder
Anret dine østers ved at fjerne top skallen og servér
Top evt. med finthakket ramsløg
Ramsløg Gratis
Snit ramsløg fint, bland med olivenolie, salt og peber
Grillet Peberfrugt gratin
Grill peberfrugten
Dette kan gøres direkte i bålet, eller på en varm grillpande. Det vigtigste er at vi får brændt den lidt igennem.
Snit den grillede peberfrugt i små tern, bland med finthakket hvidløg, olivenolie, salt og peber.
